Et godt isoleret hus

Spar penge på varmeregningen med isolering af dit hus

Det er vigtigt at have en god isolering for at kunne holde kulden væk og skabe et godt indeklima.

Det kan vi her hos DTB hjælpe dig med ved hjælp af det fordelagtige materiale papirisolering, som flere og flere foretrækker at bruge frem for traditionel isolering, blandt andet på grund af den effektive isoleringsevne. Papirisolering er et godt valg ved både nybyggeri og renovering af ældre bygninger.

Se vores priseksempler for at få en idé om, hvor meget papirisolering koster.

Penge at spare på varmeregningen og et forbedret indeklima

Papirisolering har en høj varmelagringskapacitet – derfor vil temperaturudsving i løbet af dagen være minimale.

Isoleringstypens store vægtfylde og den enestående varmefordelingsevne betyder, at der vil være en tidsmæssig forskydning, der strækker sig over seksten timer. Dermed vil den høje temperatur fra en varm sommerdag først trænge igennem - i stærkt reduceret form - ud på de kølige aftentimer. Den trykkende varme under taget, som man kender fra andre isoleringstyper, forsvinder desuden, og den totale opvarmning af huset vil blive reduceret. Papirisolering har desuden den fordel, at det virker fugtighedsregulerende, så du opnår et indeklima med en stabil luftfugtighed.

Kort fortalt, så vil papirisolering sørge for, at dit hus vil være varmt om vinteren, køligt om sommeren, og der vil altid være et behageligt indeklima.

Miljøvenlig isolering

Produktionen af papirisolering foregår ved hjælp af en skånsom optrævlingsprocess, hvor cellulose bliver udvundet fra brugte aviser. Cellulose er et stabilt materiale med lang holdbarhed og en uovertruffen fleksibelt på grund af cellulosepartiklernes unikke geometri, der mest af alt minder om vat.

I produktionen af papirisolation benyttes der kun brugte aviser med miljøvenlige trykfarver, som bliver optrævlet og findelt, hvorefter der tilsættes en begrænset mængde svampedræbende og brandhæmmende stoffer.

Når papirisolationen om mange år skal udskifte, kan den brugte papiruld, såfremt den ikke er forurenet, genanvendes eller leveres tilbage til fabrikken.

Papirisolering er altså miljøvenlig både i råvarer, produktion, brug og bortskaffelse.

Lyddæmpende egenskaber

På grund af cellulosefibrenes specielle struktur og isoleringstypens høje vægtfylde, har papirisolering desuden den fordel, at det er aktivt lyddæmpende.

Dermed er papirisolering det rigtige valg på steder, hvor lydisolerende og lyddæmpende kvaliteter vil forbedre akustikken i en bygning.

Brandhæmmende kvaliteter

På trods af at papiruld er udvundet af avispapir, så er materialet enormt modstandsdygtigt over for brand. Dette er blandt andet et resultat af materialets tæthed, der begrænser tilførslen af ilt, og dermed bremser ilden i at sprede sig. Papirisolering kan desuden ikke smelte, og der udskilles ingen farlige gasser ved brand.

Faktisk viser undersøgelser, at sammenlignet med traditionel glasuld beskytter papirisolation 57 % bedre mod brand.

Papirisolering kan med fordel anvendes følgende steder:

  • Indervægge
  • Hulmurskonstruktioner
  • Indvendig isolering af massive ydermure
  • Loftskonstruktioner til isolering af dit loft
  • Isolering af ydermure med træskelet
  • Uudnyttede lofte og skunke
  • Adskillelser af etager
  • Etagedæk, hvor isoleringen er lagt over fugtspærren eller betondæk

Læs mere om de mange fordele ved professionel papirisolering

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik